Citybrandet Aarhus

 

Citybrandet Aarhus

Aarhus er i en positiv udvikling, aktiviteten i byen er høj, mange af os er stolte af at være aarhusianere og byen har generelt et positivt omdømme. Det er et rigtigt godt udgangspunkt for branding af en by. De nye store udviklingsprojekter som Aarhus Ø og helhedsplan Gellerup, attraktioner i verdensklasse som Aros, Moesgaard og dokk1 og titlen som europæisk kulturhovedstad i 2017 er med til at rykke Aarhus ind i en ny æra.

Siden 2010 har Aarhus gennemgået 3 store identitetsprocesser, udviklingen af citybrandet ”Aarhus. Danish for progress” i 2011, kulturhovedstadstemaet ”Rethink” fra samme år og senest Aarhus-fortællingen, som byrådet formulerede i 2014. Alle tre fortællinger identificerer de samme kerneværdier for Aarhus og understøtter derfor det samlede Aarhus brand. Derfor tager vi fortsat udgangspunkt i de brandingværdier der blev identificeret i 2011 og vil i de kommende år arbejde videre med en samlet grundfortælling.

Læs også om: 

Læs om tilgangen til branding

Læs om Aarhusmålene og Aarhusfortællingen

Læs om Aarhus brandværdier

Læs om vores aktiviteter