Kernefortællingen om Aarhus

Kernefortællingen om Aarhus

Aarhus er en by i udvikling og Danmarks største vækstcenter uden for hovedstaden. Med sine 1,2 mio. borgere inden for en times kørsel og et universitet i verdensklasse er området et unikt centrum for både viden og arbejdskraft.

En international containerhavn og nogle af verdens førende virksomheder bringer Aarhus på det internationale kort over attraktive byer at arbejde i. Vi er ikke bange for at påtage os store udfordringer indenfor vedvarende it, energi, sundhed, fødevarer og produktivitet. Vi udmærker os i alle fem og skaber tydelige resultater. Innovation, iværksætteri og samarbejde er en livsstil i byen, hvor hver femte er studerende ved en af byens mange uddannelsessteder. Dette gør adgangen til talenter og veluddannet arbejdskraft stor. Lige meget, om du er nyuddannet fra universitetet, flytter fra Søndervig eller Singapore, er der gode muligheder for, at udvikle din karriere i Aarhus. 

Nærhed er nøglen til samarbejde, både fysisk på tværs af bydele, mellem brancher og mellem mennesker. Byens bakker er ikke til hindring for, at du hurtigt kan komme fra den ene ende af byen til den anden, alt i mens du kan nyde byens gamle charme og se nye bydele skyde op. Der er aldrig langt til byens hyggelige parker, skove og strande. De mange kulturelle og sociale tilbud, og ikke mindst et godt natteliv gør det muligt at omfavne Aarhus gennem mangfoldighed, kultur og fællesskab. Melder sulten sig er mulighederne lige så mange, og der er noget for enhver – alt fra gadekøkkener til Michelin-restauranter.

Aarhus er en by, der aldrig står stille. Byen vokser, befolkningstallet stiger og nye virksomheder, uddannelsessteder og kulturinstitutioner skyder op. Alt hvad du behøver er lige foran dig. Sådan er det at bo og arbejde i Aarhus.